Covid-19 – vi lytter til Mette Fredriksen

Hej allesammen,

Vi er nok snart klar over hvilken situation Danmark står i.
I øjeblikket følger de fleste Mette Fredriksen’s råd om at blive hjemme fra skole og uddannelse. Det lytter vi også til i Skælskør Marinegarde.
Vi er nemlig lukket ned ligesom alle andre, men alligevel afholder det os ikke helt fra at spille sammen – nogle af os ihvertfald. For vi valgte at være forsigtige, og kun møde op 9 personer nede ved Falck for at spille for de pårørende før askespredning i fjorden lørdag d. 14/3. Dem der deltog var – Luckaagnes som enlig fra trommekorpset, Helena, Axel og Gita på cornet, Magnus på tuba, Sarah og Frida på bariton, samt Emma og Kirssten på trombone. Det gik så fint, og var meget smukt – selv vejret viste sig fra sin smukkeste side til et sidste farvel.

Lige nu er garden som sagt også lukket ned for undervisning, men det afholder ikke folk fra at øve sig der hjemme, rigtig meget. Så det bare lyder mega godt når vi mødes efter denne covid-19 situation.

Vi håber i alle passer godt på hinanden i denne covid-19 tid!!
Vi råder jer alle til at følge Mette Frederiksens, Sundhedsstyrelsens og Politiets anvisninger.

Hvem er vi?

Hej, og velkommen til Skælskør Marinegardes egen blog.
Vi sidder 3 piger, Kirssten, Luckaagnes og Frida, og laver opslag til jer over hvad vi laver i garden og hvordan vi øver hjemme.

Lige nu består Skælskør Marinegarde af 32 gardere i alderen 4 – 24 år.
Garden blev stiftet d. 3 september 1970 af komiteen for Børnefugleskydningen i Skælskør.

Det vil også sige at vi har 50 års jubilæum i år.
Vi afholder en jubilæums koncert i Det Røde Parkhus med de gamle unoder d. 16 maj, før vi for alvor sætter pomp og pragt på aktiviteterne ved vores jubilæum den 5 – 6 september i Skælskør by. Her forventer vi vores indbudte gæster fra andre bygarder vil underholde med march og musik gennem byen, reception ved Det Røde Pakhus samt en stor koncert på Borreby.

Vores formål her bloggen er få skrevet lidt mere detaljeret end vi kan når vi skriver opslag til Facebook, Instagram og Snapchat.
Så alle, unge som ældre, kan se og følge med i hvad vi laver.

Vi håber du har lyst til at følge med her på bloggen!

Øveweekend på Kobberbakkeskolen.

Fra fredag d. 28 februar til d. 1 marts var vi på øveweekend på Kobberbakkeskolen.

Vi ankom om fredagen mellem klokken 16 og klokken 17. Da vi ankom hjalp de andre, der allerede var ankommet, med at vise hvor vi skulle sove, og hvor vi skulle stille op til gruppeprøver. Da Tommy kom med traileren hjalp alle med at stille slagtøj op, så det hele stod klar til vi skulle spille. Det var bare mega hyggeligt at gøre klar til gruppeprøver om lørdagen.


Da vi havde stillet alt op og gjort vores senge klar hyggede vi os, vi spillede bordtennis, snakkede og var bare sammen, inden vi skulle have aftensmad.
Endelig ankom pizzaerne og vi var alle monster sultne.
Men vi gik ikke bare op til aftensmaden helt normalt. Nææ nej!
Vi stillede op på et langt geled og marcherede hele vejen mens vi sang vores individuelle stemmer i det nummer vi havde valgt. Det var meget smart for vi gik gennem det køkken hvor man skulle tage tallerken og bestik.

Da vi var færdig med at spise havde vi også lidt fritid inden vi skulle i gang med de forskellige lege Carl og Axel havde planlagt vi skulle lave.

Endelig!!! kom Carl og Axel og sagde vi skulle samles.
Vi gik ind på skolebiblioteket og blev delt ind i 4 hold der skulle kæmpe mod hinanden. Hold 1 og 3 mod hinanden og hold 2 og 4 mod hinanden.

Der var 2 opgaver man skulle igennem som hold.
Der var “husk flest ting”, hvor man skulle huske flest ting der lå under et tæppe og så var der en leg hvor alle skulle stå på en presenning og uden at røre gulvet, skulle få vendt den om.

Da alle 4 hold havde været igennem, skulle vi sammenlægges.
Så nu blev det hold 1 og 3 mod hold 2 og 4.
Vi skulle lave agurkeløb. Det går ud på at man, med en agurk mellem benene, skal løbe ned i den anden ende, rundt om en stol og så tilbage, for at give agurken videre.
Det var meget underholdende! for Viktor kunne slet ikke finde ud af det. Han har så lange tynde ben, så han ikke kunne holde omkring agurken han skulle løbe med. Han måtte starte forfra 5 gange inden han nåede hele vejen, uden at tabe agurken. Vi havde alle sammen ondt i maven af grin, for vi holder virkelig af ham.
Fordi Viktor var så langsom, vandt hold 2 og 4 over hold 1 og 3.

Da vi var færdig med agurkeløb, mødtes vi alle oppe i personalestuen, hvor vi spiste, for nu skulle vi lege en leg der gik ud på at de 2 hold man kæmpede imod skulle skrive 2 kendte personer, eller nogen vi alle kendte, ned på 2 stykker papir, og så skulle de lægges ned i hver vores skål. Vi skulle gætte hvem der var tale om, ved at fortælle alt muligt, sige et ord og mime for at gætte hvad der stod på sedlen.

Det var hold 1 og 4 mod hinanden og hold 2 og 3 mod hinanden.

Da vi var færdige allesammen var der kun 30 minutter til alle under 16 skulle gå i seng, mens dem over 16 måtte blive oppe og hygge lidt længere med de store.

Lørdag morgen blev vi vækket med morgenmusik, som Niels og Amalie spillede meget højt på Axels højtaler. Vi fik 30 minutter til at gå i bad og gøre os klar inden morgenmad.

Da vi var færdige med at gøre os klar, stillede vi igen op på et langt geled og marchrede op til morgenmad, hvor Amalie og Jannie havde bagt boller til morgenmad.
Da vi havde spist morgenmad gik vi ned og gjorde alt færdigt inden Kenneth, Kristjan, Anders og Alex kom og vi skulle igang med at spille.

Da de var kommet delte vi os op og havde gruppeprøver. Highbrass, lowbrass og trommer.
Inden vi skulle spise frokost ankom vores øvere og superhold som gjorde deres senge klar. Derefter hilste vi på Cecilie som var kommet for at hygge med dem og lære dem en dans de skal danse til vores jubilæum.

Lowbrass havde øvet op til middags koncert og slagtøj stillede sig klar med trommesæt, klokkespil og rasleting.
Vi spillede sammen 3 numre inden vi skulle spise lækker frokost.

Da vi havde spist holdt vi igen gruppeprøver inden vi skulle spille samspil. Der var også tid til at spise kage og vores trommeinstruktør Anders havde planlagt noget rytmeting han syntes vi skulle lave alle sammen, bare for at lære at læse rytmerne bedre.

Da vi gik i gang med samspil, fik Stephanie og Rasmus undervisning af Alex mens vi andre spillede alle vores jubilæumnumre igennem. Bagefter pakkede vi sammen og holdt pause, inden vi skulle spise aftensmad og afholde garder møde.

Vi spillede bordtennis, fodbold og lå og hyggede i vores senge inden vi skulle stille op igen og marchere op til aftensmad som var pandekager med fyld.
Det var mega god mad!

Da vi var færdige med at spise, tissede vi af og fik ansigtsmasker på, bare fordi vi så kunne være unge og smukke inden vi skulle holde garder møde hvor det var blevet tid til at vælge nye garderepræsentanter.
Vi stemte og det blev Emma og Tobias der blev gardereprænsentanter.

Under gardermødet fik vi snakket om fælles forventninger til hinanden og hvad vi ønsker os i jubilæumsgave.

Efterfølgende hyggede og snakkede vi indtil vi, godt trætte, skulle i seng alle sammen.

Søndag morgen blev vi igen vækket med morgenmusik og gjorde os hurtigt klar inden vi skulle op og have morgenmad. Vi gjorde nu som vi plejer, stillede op på enkelt geled og marcherede op til morgenmad hvor der igen var nybagte boller.
Efter morgenmaden pakkede vi slagtøj sammen og fik pakket trailer inden vi alle kørte hjem til Skælskør for at have marchtræning.

Ovenpå sådan en weekend, var vi nok enige om efter marchtræning, at vi alle var meget trætte, men stadig med store smil og venskabelige krammere, sagde vi farvel og tak for denne gang!