Sådan bliver du medlem

Det kræver ingen forudsætninger at blive medlem.

Der optages elever året rundt, man henvender sig bare til gardens formand eller gardens daglige leder.

Formand, Jeanette Vinholt Olsen på tlf: 40 95 30 34

Gardens daglige leder, Gitte Nielsen på tlf.: 60 94 73 20

for nærmere information

Du er også velkommen til at møde op og få en snak med os i musiklokalet på Eggeslevmagle Skole, hvor vi befinder os hver torsdag ml. kl. 18 - 21.

Garderne siger selv:

Helena, 10 år:

Vi spiller meget og vi har det rigtig hyggeligt om torsdagen, når vi øver. Vi er til mange arrangementer og det synes jeg er sjovt.

***

Frida, 11 år:

Jeg startede i Skælskør Marinegarde fordi jeg gerne ville prøve deres superhold (der er om søndagen. Kl.10,00-11,30). Jeg prøvede en dag på superholdet og det fangede mig. De arbejder nemlig med det hemmelige orkester, som er super sjovt, spændende og udfordrende.

Da jeg blev musik detektiv var jeg nu stor nok til at komme over som øver hos Søren/Kenneth og spille cornet.

Da jeg havde spillet og kunne gå i takt kom jeg i uniform til DM 15 for bygarder. Jeg blev mega stolt over at Gitte vores daglige leder og Jeanette vores formand gav mig nåle på.

Ca. et halvt år efter skiftede jeg over på bariton og kom over til Sune/Kristjan og spille. Det bliv lidt mere udfordrerne fordi der gjaldt det om at øve hver dag i ca. 20-30 minutter.

I år 2017 skulle vi til DM igen, og vi holdt en før DM koncert med alle de numre vi skulle spille til DM. Denne koncert bliv lidt af en ”fest”, da 13 gardere skulle have grøn snor. Grøn snor betyder at man er fuld garder. Men hvad skal der til at man får en grøn snor. Man skal kunne spille alt det vi spiller på gaden, når vi går og man skal være god til at spille. Så skal man bare vente på at Gitte/Jeanette kalder én op måske til et arrangement eller som mange af os til en koncert.

Til DM gik det rigtig godt, vi kom i alt på en 15. plads J

Start i garden fordi: Der er et godt fælleskab, der er plads til alle, vi er lige skøre, mange venner, alle hjælper, gode instruktører, masse fjol, mange sjove ture og meget meget mere!!

***

Nana, 6 år:

Det sjovt og hyggeligt. Vi laver mange sjove ting. Selv når vi på camping, og der er træning, vil jeg hjem i garden... Fået nye venner. Og de store driller og er fjollede, især ham på 3 trommer..

***

Mia, 11 år:

Jeg startede i garden som hjælper for et år siden og syntes det var sjovt at spille der, så jeg blev der - og lige siden har jeg fået mange nye venner og nogle fantastiske minder.

***

Karla, 9 år:

Det er ok at være garder, selvom det regner, sner eller om solen skinner. I garden er der plads til alle, lige meget hvad, er vi de bedste venner. Når vi øver i trommerne, er der plads til at have det sjovt, men også at være alvorlige. I vores garde er vi store og små. Vores små er vores superhold. De er så super seje, når de går med ude på gaden. Vores sponsorer betyder virkelig meget!

***

Tilde, 14 år:

Jeg startede i garden som hjælper for et år siden og blev grebet af det, så jeg valgte at blive der. Jeg blev der fordi, det er et utroligt fedt sted at spille musik, og der er et fantastisk fællesskab. Da jeg startede, tog alle godt imod mig, og det er blevet ved med at være lige så godt, som da jeg begyndte. Det er svært at spille og marchere samtidig, men det er også sjovt. Jeg er utrolig glad for at spille i garden og være en del af den.

***

Emilia, 16 år:

At være garder kan være hårdt, men man gør altid sit bedste og bagefter har man en fed følelse i kroppen efter man har spillet til et arrangement eller en koncert, hvor man ved man har gjort sit bedste. Selvom at der er nogle gange, hvor man kan være lidt skuffet, hvis nu man har spillet forkert eller noget i den dur, så skal man ikke lade det slå sig ud. Jeg ved af erfaring at hvis man laver en fejl til et arrangement, så går man hjem og øver - og til næste arrangement laver man den ikke igen. Det er vigtigt for at alle får en god oplevelse - både tilskuere og gardere. Jeg har nu snart været garder i 5 år og det er har været nogle fantastiske år. Jeg valgte at blive garder fordi, det med at gå i uniform og spille for folk virkede sjovt, og det er det stadig. Der har dog været nogle op- og nedture, hvor en af dem ledte til at jeg skiftede fra Slagelse Garden til Skælskør Marinegarde. At skifte garde har ikke gjort oplevelsen dårligere, de er lige så fede, som da jeg startede, men jeg har til gengæld fået noget mere udfordring i at lære de nye noder og regler udenad. Der kan mærkes en tydelig forskel på de to garder, men det er ikke noget jeg ville lade påvirke mine ture og arrangementer med Skælskør Marinegarde - fordi her laver man sjov og ballade samtidig med at man spiller noget fed musik med nogle gode kammerater

***

Tobias, 11 år:

At være garder betyder at man tager med til arrangementer og f.eks konkurrencer som DM. Som garder får man også en masse nye venner og har det sjovt. Det er bare rigtig sjovt og hyggeligt. Man kan også få nogen mærker, som hvis man f. eks har været med til DM eller Julemærkemarch. Så er der også den grønne snor, som viser at du er en garder, og den får man kun hvis man kan spille på samme tid, som man går, og hvis man spiller med på mange numre.