Sidste Nyt
20.01.11
Bjørnen sover...ikke.
For Skælskør Marinegarde er vintersøvnen slut, hulen er forladt og bliver i dagene 28 - 30. januar erstattet
af Kirkeskovskole. Det er Gardens første træningssamling forud for Danmarksmesterskaberne for
Bygarder, der denne gang foregår i Randers i dagene 30. juni - 3. juli.
Garderne glæder sig til et par intense dage, hvor der øves fra tidlig morgen til sen aften. Resultatet af
anstrengelserne har garderne lyst til at dele med andre og derfor er alle velkommen i Kirkeskovskolens
gymnastiksal
D. 30. januar kl. 14.00 - 15.00 til koncert.
Her kan opleves et brøl af uforfalsket brassbandmusik.
Garden er altid åben for nye garderspirer, som kunne være fristet af at lære at spille musik, opleve et
vaskeægte sammenhold og få en bjørnekrammer, hvis man hænger lidt med mulen. Der er undervisning
hver torsdag i musiklokalet på Eggeslevmagle skole af nogle af landets dygtigste brassbandmusikere. To af
instruktørerne kan smykke sig med titlen Danmarksmester for brassbands.
Der er indskrivningsaften d. 24. marts kl. 18.30 i lokale 308 på Eggeslevmagle skole.
Med venlig hilsen
Steen Nielsen
Skælskør Marinegarde