Succesfuld opstart af "Musik, sjov & leg"

23. maj 2013

Skælskør Marinegarde jubler over første resultat af vores nyeste påfund

Skælskør Marinegarde musik, sjov og leg

Det blev en succesfuld intro på gardens nye projekt "Musik, leg & sjov" torsdag d. 23. maj.

Der var sat flag op, så der kunne findes vej til Håndarbejdslokalet på Eggeslevmagle skole. Da klokken nærmede sig 17 begyndte børnene at ankomme sammen med deres forældre. Både gardens leder Gitte Nielsen og gardens nye bestyrelse glæder sig over den massive tilstrøm.

Det ser ud som om vi har ramt noget rigtigt!!

Der kom 12 børn, for at se hvad vi kunne byde på og det er vi rigtig glade for!!

De blev ikke skuffede, det er nemlig lykkes for os at hyre en super god, uddannet musikpædagog Amalie Kristensen. Oven i købet en tidligere garder i Skælskør Marinegarde og vi er stolte af, at hun har valgt at bakke op om garden og starte dette hold, som vi altså kalder "Musik leg & sjov"

Og hvem ville ikke synes det er sjovt at

  • Puste bordtennisbolde om kap, med og uden sugerør
  • Spille med forskellige andre bolde
  • At lege rim og remser
  • Lære om musikgenrer
  • Lære hvad rytmer er
  • At spise rosiner og karamel snørrebånd uden at røre med hænderne
  • -eller få smurt Nutella om munden, for derefter at finde ud af hvor svært det er at slikke det af igen.

Ja det lyder måske tosset, med det er alt sammen med til at fremme motorikken, til at blive en god blæser eller trommespiller.

Harboes Bryggeri havde sendt sodavand og juice til at skylle det hele ned med.

Kom og vær med!

Vi kører intro igen næste torsdag d. 30. maj

Og herefter kører holdet hver torsdag kl 17-18 i Håndarbejde på Eggeslevmagle skole (skoleferier undtaget).