Dagbog fra DM i Frederikshavn 2013

16. juli 2013

Pokaler blev der ingen af til Skælskør Marinegarde denne gang, men på trods af at vi er så få, ligger vi pænt i midterfeltet og det er vi rigtig godt tilfredse med.

Vi deltager for at være med, for det sociale og for at møde de andre garder i landet, for at have det sjovt og skabe nye venskaber, både for garderne såvel som for dirigenterne og lederne. Kammeratskabet bliver dyrket og netværket udvides betragteligt efter et DM for bygarder.

Vi glæder os til næste gang i 2015. I skrivende stund ved vi endnu ikke, hvor i Danmark det skal foregå, men der er gode chancer for at det næste gang bliver øst for Storebælt.

Tak til vores sponsorer, der gjorde det muligt for os!

Sponsorer Harboes bryggeri, City Game, Caffee Skælskør, Sparekassen Sjælland og Baran beklædning sendes en tak fordi I gjorde det muligt for os, at vores garde kunne deltage i DM i Frederikshavn både økonomisk og i stilfuld rejsepåklædning med nye sportstasker.