Greve Ingolf's fortjenstmedalje til Skælskør Garder

10. marts 2018

Axel Steen Nielsen modtog Greve Ingolfs Fortjenstmedalje på LGF Repræsentantskabsmøde

Axel Steen Nielsen modtog Greve Ingolfs Fortjenstmedalje på LGF Repræsentantskabsmøde

Uddeling af Greve Ingolf's fortjenst medalje på LGF's repræsentantskabsmøde

Landsgardeforeningens protektor er Hans Excellence Ingolf, Greve af Rosenborg, som ofte gæster Landsgardeforeningens forskellige arrangementer.

I 1997 indstiftede Greve Ingolf af Rosenborg en ny fortjenstmedalje. Denne uddeles hvert år til én garderpige og én garderdreng, der har gjort sig specielt fortjente til anerkendelsen. Garderne indstilles til medaljen af den garde, som de spiller i, og ud fra de indkomne emner vælger Greve Ingolf medaljemodtagerne.

I år gik denne medalje til Axel Steen Nielsen fra Skælskør Marinegarde

Det er med stor glæde at vi kan offentliggøre at årets mandlige modtager er Axel Sten Nielsen fra Skælskør Marinegarde.

Vi har indstillet Axel, da han med sine 9 år i garden er en sand rollemodel med den rette garderånd, som er alles kammerat, giver tryghed, er en værdig repræsentant, et godt forbillede og som gør det bare fordi det er hans natur og fordi han er vores allerbedste Axel.

For ca. 4 år siden havde vi i garden store udfordringer med at skaffe og fastholde nye medlemmer. Bestyrelsen drøftede denne udfordring med de ældre gardere for at finde løsningsmuligheder. Her blev der nævnt at det er vigtigt at fokusere på fællesskab, rollemodeller, garderånd, ansvar, oplevelser og sjov.

Axel har i den forgangne periode formået at gå forrest og sætte spor til de yngre gardere og være med til at skabe fremgang i Skælskør Marinegarde. Axel er meget motiverende overfor sine garderkammerater. Han viser med sin ukuelige entusiasme, at det kan betale sig at kæmpe, for at nå sit mål. Med sin rolige facon formår Axel at lære fra sig og være med til at skabe plads til alle. Han giver skulderklap, når det er svært, og er en suveræn ambassadør for at alle har brug for hinanden til at skabe musik, få fantastiske oplevelser og skabe gode minder. 

I dag fungerer Axel som underviser for de nyeste og yngste medlemmer. Axel leger, lytter, fjoller skaber ro - og vigtigst af alt skaber Axel relationer til de yngste, som oplever en tryghed og nysgerrighed i at være sammen med de ældre gardere. Han sidder med i bestyrelsen som garderrepræsentant, spiller cornet i orkestret og er også med på landsdækkende plan i og med at han er indtrådt i et udvalg i LGF regi.

Den helt særlige garderånd, vi har i har i Skælskør Marinegarde, er Axel i høj grad med til at værne om og bevare.

Kom og vær med til at fejre Axel d. 15. marts 2018 kl. 19.00

Vi fejrer at Axel Steen Nielsen har modtaget Greve Ingolfs Fortjenstmedalje ved en Reception i C-sporet på Eggeslevmagle Skole torsdag d. 15. marts kl. 19.00. 

Kom og være med!